Uniteds nummer 11 har på det seneste storspillet og krydrede indsatsen i Boxing Day-kampen mod Bolton med en scoring
Giggs var generelt flyvende i gårsdagens kamp – som han efterhånden har været det i et stykke tid. Og æren for den genfundne form tilskrives fuldkommen Sir Alex Ferguson. Den pause, skotten gav venstrekantspilleren i november, gjorde rigtigt godt, fortæller Giggsy.
“Manageren sparede mig for seks uger siden, og den pause høster jeg frugterne af nu. Jeg har det rigtigt godt og min selvtillid er i top, så forhåbentlig kan jeg spille som nu et godt stykke tid.”
“Det er dog ikke kun min form, der er god – det er hele holdets, for det gode spil smitter af på alle. Vi har et par hårde kampe i de kommende dage, men vi tror på, vi kan få et godt resultat alle steder,” udtaler Giggs i dag.