Giggs rystet over Speeds død

Fodboldverdenen vågnede i morges op til en trist nyhed, da det walisiske fodboldforbund kunne berette, at deres landstræner Gary Speed har begået selvmord…

Fodboldverdenen vågnede i morges op til en trist nyhed, da det walisiske fodboldforbund kunne berette, at deres landstræner Gary Speed har begået selvmord i en alder af 42 år.

Siden da er det strømmet ind med kondolencer og mindeord fra diverse fodboldspillere. Og nu også Ryan Giggs, der er chokeret over kollegaens pludselige død.

”Jeg er fuldstændig ødelagt. Gary Speed var et af de rareste mennesker i fodbold, og jeg er beæret over at have kunne kalde ham for holdkammerat og ven. Ord kan ikke beskrive, hvor trist jeg er over at høre denne frygtelige nyhed. Det siger vist sig selv, at mine tanker går til hans familie i denne ufatteligt triste tid,” siger Giggs til Sky Sports.

Gary Speed nåede i sin karriere at spille mere end 600 Premier League-kampe for blandt andre Leeds, Bolton og Newcastle.

Hør Gary Neville reagere på den tragiske nyhed

Forrige artikel

Fergie advarer mod udbrændte spillere

Næste artikel

Julen 2011: Julegaveønsker

ANNONCE