Manchester United var tæt på at smide point i søndagens udekamp mod Norwich, men med en scoring i overtiden sikrede Ryan Giggs holdet tre meget vigtige point.
Det er langt fra første gang at de røde djævle vinder en kamp på et mål i overtiden, og til spørgsmålet om hvordan det kan være at United så ofte formår at producere vitale scoringer i de døende sekunder, svarede Ryan Giggs:
”Jeg tror at det er på grund af holdmoralen. Vi tror altid på at vi kan kreere chancer,” udtale waliseren efter kampen til MUTV
Den 38-årige midtbanespiller var udmærket klar over at dagens sejr var en vigtig en af slagsen.
”Presset var på os i dag. City spillede i går, og de vandt deres kamp uden problemer. Norwich er et svært sted at spille, men vi formåede at hive et resultat med hjem. Det var en vigtig sejr.”
Det må på mange måder have været en speciel kamp for Giggs. Udover at blive matchvinder, så var det også hans kamp nummer 900 for klubben. Efter hans scoring brød han ud i vilde jubelscener foran de tilrejsende United-fans, og han prøvede efter kampen at forklare følelsen ved at score et sådant mål.
”Det bliver ikke bedre end det. Det er en følelse som ikke ændrer sig, om så du er 17 eller 38 år – som jeg er nu”
”At spille for så et fantastisk hold – en så fantastisk klub, som jeg har fulgt og vokset op med. Det er da klart at det er specielt at spille 900 kampe. Jeg vil fortsætte, og forhåbentlig er der flere mål i vente.
Ryan Giggs har nu i løbet af sin United-karriere scoret i 148 forskellige kampe. Af dem har United vundet 120, spillet 18 uafgjorte, og blot tabt 10.