United kunne ikke svare igen på Nicolas Anelkas åbningsmål på Reebok Stadium, og der er nu et hul på tre point op til Arsenal, som i øvrigt har en kamp i hånden, i toppen af tabellen.
”Vi er tydeligvis skuffede, men vi må videre nu. Vi har en kamp på tirsdag, hvor vi skal ud og præstere. Vi skal tilbage på sporet hurtigst muligt. Det har vi gjort før, og vi bliver nødt til at gøre det igen.”
Giggs har svært ved at påpege, hvad der gik galt i kampen mod Bolton, men han afviser hurtigt antydningen om, at det var savnet af Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo, der var skyld i nederlaget:
”Vi har spillet og opnået resultater uden dem adskillige gange i år. Jeg ved ikke, hvad der gik galt i dag. Vi præsterede bare ikke på den måde, vi ved, vi kan, og som vi gjorde før landskampspausen.”
Giggs og co. fremtvang kun én enkelt redning fra Bolton-keeper Jussi Jaaskeleinen på trods af et stort overtag i boldbesiddelsen gennem kampen. Til det faktum slutter en ærlig United-kaptajn:
”Vi skabte ikke mange chancer, og det er skuffende. Vi bragte os selv i gode positioner, men manglede koldblodighed på banens sidste tredjedel. I tætte kampe som denne skal man straffe deres fejl ved at udnytte dit eget gode spil – det gjorde vi ikke i dag.”