Manchester United er “kun” med i kapløbet om det engelske mesterskab, hvor de tilgengæld ligger lunt i svinget til at genvinde ligaguldet for 20. gang.
Den sportslige nedtur i Europa har derfor fået mange fans til at kræve handling fra Manchester Uniteds side til sommer, og det er noget klubbens direktør forventer at efterkomme.
“Vi kigger på det. Arbejdet fungerer året rundt, men selvfølgelig bliver det intensiveret, hvad angår spillere når sæsonen er ved at gå på hæld. Der er forskellige kontraker, vi skal kigge på, vi skal kigge på indkøb, og så vil der være spillere, som skal forlade klubben. Det bliver en interessant tid,” forudser Uniteds direktør til klubbens hjemmeside.
Med et 20. mesterskab indenfor rækkevidde stiller den erfarne direktør sig særlig tilfreds med sæsonens forløb.
“Jeg tror, at vi alle vil være tilfredse. Det har været en utrolig sæson, og det bliver intentenst her til slut. Hvis vi gør det, så vil det være fantastisk. Denne tid på året er ikke god for ens nerver. Man bliver ret spændt, men vi har gjort det godt og er god form nu med fem point foran og fire kampe igen. Det bliver intenst, men det bliver også godt,” siger Gill til hjemmesiden.