Glad Ferguson: Bedste indsats i sæsonen

Wayne Rooney var ellers tvivlsom op til kampen grundet en mindre ankelskade, som landsholdsspilleren pådrog sig i tirsdagens Champions League-kamp mod AaB…

Wayne Rooney var ellers tvivlsom op til kampen grundet en mindre ankelskade, som landsholdsspilleren pådrog sig i tirsdagens Champions League-kamp mod AaB.

Men Rooney var helt klar og kronede en fremragende indsats med en sublim scoring til slutresultatet 0-2 på Ronaldos fornemme oplæg.

“Han er en meget bevægelig spiller, Wayne. Han er god til at se plads, han er meget involveret, han har en masse energi, og han bruger energien på den rigtige måde nu, synes jeg. Det var hans bedste indsats for os i denne sæson,” sagde Ferguson på pressemødet efter kampen.

Kampens første mål blev sat ind af Wes Brown. En meget kontroversiel scoring, som Blackburn-lejren mente burde have været annulleret. Det lugtede nemlig lidt af frispark til Blackburn-keeper Jason Brown, da Nemanja Vidic bakkede ind i Brown og bolden dermed kunne passere til anden Brown, men dommer Steve Bennetts fløjte forblev tavs.

“Bolden var i luften længe nok. Det var hans (målmandens) bold, og han skulle have taget den. De følte åbenbart, at Nemanja kolliderede med ham, men keeperen burde have taget den alligevel, og det gjorde han ikke,” var Fergusons kommentar til den omdiskuterede scoring.

“Jeg synes, det var vores bedste præstation i denne sæson, hvis man ser på vores evne til at holde på bolden og selvtilliden på holdet,” sagde United-manageren slutteligt i kølvandet på 2-0-sejren på Ewood Park over Paul Inces Blackburn.

Forrige artikel

Billetinformation til kampene i Japan

Næste artikel

United tæt på at miste hovedsponsorat

ANNONCE