Glazer kræver 71 mio. for ingenting

Malcolm Glazer sikrede sig for 10 år siden en rigtig god aftale med byens borgere i Tampa Bay, som gik med til at betale for byggelsen af Tampa Bay…

Malcolm Glazer sikrede sig for 10 år siden en rigtig god aftale med byens borgere i Tampa Bay, som gik med til at betale for byggelsen af Tampa Bay Buccaneers” nye stadion, Raymond James Stadium, til en pris af en milliard danske kroner.

Forinden havde Glazer-familien truet byen med, at de ville flytte holdet og dermed millioner af indtægter, hvis ikke byen betalte for stadionet, så der var ikke meget at gøre for byens borgere, som den dag i dag stadig betaler af på aftalen.
I denne måned er det 10 år siden, at aftalen faldt i hus og dengang udtalte Malcolm Glazer:

“Stemmeresultatet i går var noget, som alle vil få nytte af,” udtalte Malcolm, som i dag også ejer Manchester United.

Oveni den ene milliard kroner, som ville gå til stadionbyggeriet, så skulle byens borgere også hoste op med 12 mio. dollars – 71 mio. danske kroner – som skulle gå til bygningen af et nyt hovedkvarter til NFL-holdet.
Som en del af aftalen ville byens borgere således have ejerskabet af både stadion og hovedkvarteret.

Men nu siger Glazer, at de selv vil bygge hovedkvarteret og dermed eje rettighederne over det. Det er der heller ingen problemer i for hverken byens borgere eller folkevalgte.
Men når Glazer-familien samtidig kræver, at de stadig bliver udbetalt de 71 mio. kroner, så går de galt i byen.

“Det er forkert. Det er ikke moralsk,” udtaler en vred skatteyder til TampaBays10.com.

To af de folkevalgte som var med til at indgå aftalen i 1996 udtaler:

“Jeg være glad for at få pengene tilbage til skatteyderne,” udtaler det tidligere kommisionsmedlem Jim Norman.

“Jeg ville være hårdt presset, hvis jeg skulle indgå en aftale, som ville give Bucs penge for noget, der slet ikke var planlagt,” udtaler det tidligere byrådsmedlem Bob Buckhorn.

Tampa Bay Buccaneers og Glazer-familien har vanen tro ikke ønsket at komme med en udtalelse.

Forrige artikel

Uniteds transferpolitik truet

Næste artikel

Old Trafford bliver ikke fredet

ANNONCE