Glazers kan tjene stort på Vodafone-brud

De engelske søndagsmedier mener således samstemmende, at en endnu større aftale end den 100 mio. kroner store med Vodafone på årlig basis kan være på vej…

De engelske søndagsmedier mener således samstemmende, at en endnu større aftale end den 100 mio. kroner store med Vodafone på årlig basis kan være på vej.

Ifølge The Times er Joel Glazer lige nu i forhandlinger med firmaer såsom Coca Cola, Google, Yahoo og IBM for at finde en ny sponsor, og de respektive firmaer skal være klar til at smide flere penge på bordet om året end Vodafone.

Ifølge dagens udgave af News of the World er sågar Arsenals sponsor O2 interesseret i et skifte til rivalerne. O2 ryger af Arsenal-trøjen til sommer, når Arsenal skifter til flyselskabet Emirates næste år.

O2 skal være klar til at lægge intet mindre end 15 mio. pund på bordet hvert år, og forhandlingerne skal allerede være godt igang med firmaet, der kan løfte Uniteds sponsoraftale op på højde med Chelseas.

Forrige artikel

Kampen der står i skyggen af George Best

Næste artikel

Klubben tager fans med på råd

ANNONCE