Politiet i Manchester tager absolut ingen chancer, når de to ærkerivaler Manchester United og Liverpool mødes på søndag på Old Trafford.
Selvom spilletidspunktet – på foranledning af GMP – er blevet rykket frem til søndag klokken 13, så regner de fortsat med uroligheder til kampen.
Specielt i bydelene tæt ved Old Trafford i Trafford og Salford vil politiet sætte store politistyrker ind, ligesom der i Manchester centrum også vil blive fyldt med både civile og uniformerede politifolk, fordi man forventer mange fans vil følge kampen på pubber.
Dette forsøger politiet at undgå og opfordrer folk til at blive hjemme og se kampen med familien.
Alkoholforbudet vil ligeledes blive taget alvorligt denne dag. Fans på vej til stadion vil op til flere gange blive kontrolleret, om de har alkohol med, og fans som dukker op på stadion fulde vil blive afvist.
Liverpool vil ligeledes medbringe både stadionvagter og politifolk med til kampen, som betragtes af GMP som en af de mest risikofyldte begivenheder.
Ofte har det været sådan, at man i Manchester har sat storskærme op til folk uden billet, men dette har politiet også forbudt.