Patrice Evra har igennem hele efteråret meddelt, hvor glad han er for at være i Manchester United, og hvor meget han ønsker at forlænge.
Men underskriften med den franske venstreback kommer ikke i hus for enhver pris. Evra har ifølge Daily Mail krævet at blive sidestillet med Rio Ferdinand på lønbarometeret, hvilket betyder en ugeløn på 120.000 pund.
Evras nuværende aftale udløber om halvandet år, men selvom United er klar til at give den tidligere Monaco-spiller en stor lønforhøjelse, så menes det, at 120.000 er meget langt fra klubbens budget.