Guardiola: Kunne se mig selv som United-manager

Bayern München-træner Pep Guardiola skriver i sin nye bog, at han godt kunne se sig selv som Manchester United-manager i fremtiden.

Da Sir Alex Fergusons manager-karriere lakkede mod ende, var den daværende FC Barcelona-træner Pep Guardiola en af de mange store trænernavne, der blev sat i forbindelse med Manchester United. Valget faldt endeligt på David Moyes som Fergusons afløser, men Guardiola åbner for at komme til United på et senere tidspunkt.

– Jeg kan godt lige atmosfæren. Jeg kunne godt se mig selv være træner der på et tidspunkt, skriver Guardiola om Manchester United i sin nye bog.

Den kun 43-årige træner har allerede et imponerende CV på trods af at den nuværende sæson kun er hans sjette som cheftræner. 18 gange har Guardiola allerede løftet trofæer, der blandt andet tæller to Champions League-trofæer med FC Barcelona, hvor Manchester United begge gange var finalemodstander.

Forrige artikel

U18: Forbereder tur til Slovakiet

Næste artikel

United risikerer at miste stortalent

ANNONCE