United risikerer at miste stortalent

Marcus Rashford er ganske vist blot 16 år, men allerede en af engelsk fodbolds mest ombejlede spillere, og nu kan han måske være tabt for United.

Den 31.oktober fylder Marcus Rashford 17 år, og han har stadig ikke skrevet under på en professionel aftale med United. Derfor risikerer United nu at miste det offensive stortalent, da klubber som City, Chelsea og Arsenal alle bejler til ham.

Allerede tilbage i foråret var City på banen med et tilbud til Rashford, men det blev dengang afvist. Nu forsøger de blå fra Manchester sig igen, ligesom også både Chelsea og Arsenal følger situationen nøje.

Rashford, der er en af de helt store offensive profiler i United og pt er at finde på u18-mandskabet, regnes for et af de største talenter i England i sin årgang. Flere har sammenlignet hans teknik og spilforståelse med Ravel Morrison. Der er dog ingen ligheder mellem de to spillere udenfor banen.

I følge flere rygter i engelske medier, skulle Rashford have forlangt en løn som United ikke er klar til at betale en 17-årig spiller. Og United risikerer derme dat miste en af de helt store juveler i ungdomsafdelingen til en rival.

Forrige artikel

Guardiola: Kunne se mig selv som United-manager

Næste artikel

Neville: Spændende periode venter

ANNONCE