Gudskelov: Ingen United-spillere skadet i landskampe

Glæde var der i den portugisiske og hollandske lejr, for mens Holland i går sikrede sig billet til næste sommers EM-slutrunde i Schweiz og Østrig, tog…

Glæde var der i den portugisiske og hollandske lejr, for mens Holland i går sikrede sig billet til næste sommers EM-slutrunde i Schweiz og Østrig, tog Portugal et stort skridt i samme retning.

I gruppe G tog Holland, med Edwin van der Sar på banen i samtlige 90. minutter, hjemme imod lilleputnationen Luxembourg, som imidlertid bed godt fra sig. Hollænderne ville med en sejr sikre sig en EM-plads, og de bravt kæmpende luxembourgere kunne da heller ikke holde “De Orange” stangen, eftersom Danny Koevermans nettede efter 43. minutter. Et mål, der skulle vise sig at blive kampens eneste, og hermed er Holland og Rumænien EM-klar fra gruppe G.

Portugal er så godt som klar til næste sommers EM-slutrunde, efter at portugiserne hjemme vandt en smal sejr på 1-0 over Armenien i gruppe A. Cristiano Ronaldo spillede hele kampen, mens Nani entrede banen efter 77. minutters spil. Finland kan dog stadig nå at spænde ben for portugiserne og selv indløse EM-billet, når de to nationer tørner sammen i Porto på onsdag. Hvis finnerne vinder, er de EM-klar, men i tilfælde af uafgjort eller portugisisk sejr, gør Portugal Polen, som allerede er kvalificeret, følgeskab.

Skuffede skotter
Mens van Sar og formentlig også Ronaldo er EM-klar, må Skotland derimod vinke farvel til EM-deltagelse. Darren Fletcher, som var med i hele kampen for skotterne, og co. tabte nemlig 2-1 på eget græs til Italien. Så det var en flot skuffede skotter, der måtte forlade banen efter en højdramatisk affære, hvor de italienske verdensmestre med en sidsteminuts scoring til 2-1, sat ind med hovedet af Christian Panucci, slukkede de skotske EM-drømme. Luca Toni bragte italienerne foran, mens Barry Ferguson udlignede til 1-1. Resultatet betyder, at Italien og Frankrig snupper EM-billetterne i gruppe B, mens skotterne må tage til takke med en flot, men ubrugelig tredjeplads.

Englands EM-håb lever takket være Israel
Til gengæld lever Englands EM-håb i bedste velgående, efter at Israel i går sensationelt besejrede Rusland med 2-1. Resultatet betyder nemlig, at England kan afgøre sin egen EM-skæbne på onsdag, hvor “The Three Lions” hjemme møder topholdet Kroatien. En engelsk sejr vil medføre kvalifikation til EM, mens et nederlag formentlig vil sende den fodboldtossede nation ud i EM-kulden, da Rusland givetvis besejrer prygelknappen Andorra.

England pudsede for øvrigt formen af mod Østrig i fredags, en kamp som blev vundet med 1-0 på mål af Peter Crouch. Wes Brown var på banen fra anden halvlegs start.

Voldsomt snevejr udsætter Serbien-Kasakhstan
Nemanja Vidic kom ikke i kamp i går, da et voldsomt snevejr i Beograd satte en effektiv stopper for afviklingen af mødet mellem Serbien og Kasakhstan. Læs mere herom andetsteds her på siden.

John O”Shea var involveret i hele kampen, da Irland spillede 2-2 med Wales på Millinnium Stadium i Cardiff, mens Johnny Evans var en solid venstreback i Nordirlands 2-1-sejr over Danmark.

Mens Irerne har udspillet deres rolle i EM-kvalen, lever Nordirland stadig i håbet om EM-deltagelse. Håbet er dog meget spinkelt, eftersom det kræver en sejr over guppevinderen Spanien og et svensk hjemmebanenederlag til Letland, hvis nordirerne skal være med, når det går løs i Østrig og Schweiz om syv måneder.

Forrige artikel

MUST beder sportsminister gribe ind

Næste artikel

Fit Hargreaves tilbage i Englands trup

ANNONCE