I går mødte United-manageren for første gang pressen, efter han er blevet tiltalt af FA for kommentarerne om Alan Wileys fysiske form.
Ferguson var til pressemøde i anledning af aftenens kamp mod CSKA Moskva, men det var et andet spørgsmål, der stjal fokus. Skotten blev bedt om en kommentar på anklagen, men svarede blot:
“Dumme spørgsmål får intet svar. Det svarer jeg ikke på. Vi er til pressekonference for kampen i morgen (i dag, red.). Det er det, vi skal snakke om.” Det skriver London Evening Standard.
Men det skulle de så alligevel ikke, for Ferguson valgte at rejse sig og forlade pressekonferencen.