Ifølge sladderavisen News of the World blev Owen Hargreaves tidligere på ugen fløjet til München, hvor den tyske knæspecialist dr. Hans Muller-Wolfahrt har haft ham under behandling hele ugen.
Avisen skriver, at behandlingen er et nyt kapitel i Owen Hargreaves” lange genoptræning, som Sir Alex Ferguson tidligere på sommeren sagde gik som planlagt. Skotten mente således, at et comeback til den 27-årige midtbanespiller kun var to måneder væk.
Men avisens kilder fortæller, at den tyske specialist har givet dystre udsigter til et comeback. Mindst et halvt år vil der gå, før vi har en chance for at se den canadiskfødte englænder.
Owen Hargreaves har tidligere og er stadig under behandling hos verdens førende specialist, dr. Richard Steadman i USA.