Hargos sidste forsøg

Et sidste, desperat forsøg. Sådan beskriver The Telegraph Owen Hargreaves” seneste forsøg på at komme tilbage fra sit skadeshelvede. Den canadisk-fødte…

Et sidste, desperat forsøg.

Sådan beskriver The Telegraph Owen Hargreaves” seneste forsøg på at komme tilbage fra sit skadeshelvede. Den canadisk-fødte englænder har tilbragt ugen i Tyskland, hvor han har været på en genoptræningsklinik, skriver den engelske avis. Han skulle ankomme hjemme i Manchester inden ugen er omme.

Det ser dog ifølge The Telegraph ud til, at “Hargo” har spillet sin sidste kamp for Manchester United, efter han senest har været væk fra fodbolden med en skade i fire og en halv måned. En skade, han pådrog sig under sin overraskende comeback-kamp mod Wolves i november sidste år.

Hargreaves” kontrakt udløber i juni, og det kan blive svært for ham at bevise, at han er en ny kontrakt værd. Det er nemlig tvivlsomt, om Sir Alex Ferguson vil gamble med en mand på midten, der ikke har spillet så længe. Især nu, hvor sæsonen går ind i en afgørende fase og hvert kamp er livsvigtig, hvis håbet om en Premier League-, FA Cup- eller Champions League-titel skal forblive intakt.

Skal du nå at have en trøje med fan-favoritten med det krøllede hår? Så klik her.

Forrige artikel

Nani ikke klar foreløbig

Næste artikel

De Laet vil kæmpe for startplads

ANNONCE