Hargreaves foran CL-debut

Grundet skader har Owen Hargreaves endnu ikke optrådt for United i Champions League-regi. Det bliver der efter alt at dømme lavet om på, når Dinamo Kiev…

Grundet skader har Owen Hargreaves endnu ikke optrådt for United i Champions League-regi.

Det bliver der efter alt at dømme lavet om på, når Dinamo Kiev onsdag gæster Old Trafford i fjerde runde af denne sæsons udgave af Champions League.

For her vil den 26-årige midtbanespiller formentlig figurere blandt Fergusons elleve udvalgte, der skal forsøge at sikre United kvalifikation til forårets knock-out-fase.

Og Hargreaves forventer da også, at United klarer paragrafferne. Midtbaneslideren var nemlig langtfra imponeret af, hvad ukrainerne havde at byde på i Kiev, hvor United sejrede 4-2.

“De var ret dårlige ovre i Kiev. Faktisk synes jeg, at de var overraskende dårlige af et Champions League-hold at være. At lukke fire mål ind på hjemmebane er meget sjældent på det her niveau,” udtaler han til Manchester Evening News.

Den engelske landsholdspiller, der er født i Canada, men opvokset i Tyskland, regner dog med større modstand på onsdag.

“Jeg er sikker på, at de vil gøre det bedre og forsøge at rejse sig en smule, men det er en kamp på Old Trafford, og det forventes, at vi vinder.”

“Hvis vi gør det, bør vi være videre til den næste runde. Det vil være vores mål på onsdag,” slutter han.

Forrige artikel

Morgan viser utilfredshed med MEN

Næste artikel

Fergie overvejer mere rotation

ANNONCE