Hargreaves glad for comeback

Det er ikke meget, man har set til Owen Hargreaves, efter Manchester United i sommer betalte næsten 20 mio. pund for ham. Den tidligere FC Bayern-spiller…

Det er ikke meget, man har set til Owen Hargreaves, efter Manchester United i sommer betalte næsten 20 mio. pund for ham.

Den tidligere FC Bayern-spiller har således døjet med en knæskade siden 1-0-sejren over Sunderland i september. I lørdags fik han så endelig comeback, da United hjemme på Old Trafford gav det kriseramte Middlesbrough-hold en lektion i fodbold. Hargreaves selv måtte, efter en godkendt indsats, lade sig udskifte efter 65 minutter.

Hovedpersonen selv udtrykker da også stor glæde over endelig at være tilbage, og han håber på, at blive helt klar til næste runde:

”Det er fantastisk at være tilbage på holdet og få spillet en kamp, som vi endda vandt. Jeg har efterhånden været ude i et stykke tid, så jeg er lidt stiv og øm i kroppen, men jeg håber på at blive helt klar til kampen mod Arsenal.”

Den engelske landsholdsspiller slutter af med at fortælle, at det har været en frustrerende skadespause, og at han nu håber på, at de tilbagevendende knæproblemer er historie:

”Det har været meget frustrerende, for jeg havde allerede problemer med knæet i slutningen af sidste sæson. Jeg har konsulteret utallige læger og specialister, og de har alle forklaret mig, at det ikke er et problem med selve knæet, men med måden det går i spænd med resten af benet på. Af en eller anden grund er min krop ikke glad for det, så det har været nødvendigt med indlægssåler for at komme problemerne til livs. Nu håber jeg bare på, at jeg ikke misser flere kampe, for jeg ønsker virkelig at være til rådighed resten af sæsonen.”

Forrige artikel

Fergie begejstret for Rooneys og Tevez" partnerskab

Næste artikel

Stam stopper før tid

ANNONCE