Hargreaves ikke imponeret over Arsenal

Det var en rasende Sir Alex Ferguson, der efter 2-2-kampen på Emirates Stadium mente, at United havde smidt sejren væk, og at kampens dommer havde…

Det var en rasende Sir Alex Ferguson, der efter 2-2-kampen på Emirates Stadium mente, at United havde smidt sejren væk, og at kampens dommer havde favoriseret hjemmeholdet. Nu slutter den tidligere FC Bayern-spiller, Owen Hargreaves, sig til koret af United-folk, der langt fra er imponerede over Arsenals spil:

“Arsenal kontrollerede spillet i store dele af kampen, men de var aldrig rigtigt farlige. “

Desuden mener Hargreaves, at begge Uniteds mål var resultatet af et par flotte opspil, mens Arsenals var en konsekvens af sjusk hos United. Alt i alt synes den engelske landsholdsspiller ikke at være særligt imponeret over London-klubben, der dog stadig topper Premier League:

“Rent defensivt gjorde vi et godt stykke arbejde, og vi formåede i store dele af kampen at kontrollere deres “flotte” angrebsspil. Begge vores mål kom efter flotte opspil, mens deres var kluntede og ufine. Fodbold handler om at score mål, og bortset fra et Gallas” hovedstød på mål, der var ganske ufarligt, havde de ikke én chance i 1. halveg.”

Forrige artikel

Fergie overvejer mere rotation

Næste artikel

21 år med Ferguson

ANNONCE