Den 29-årige midtbanespiller har blot fået 30 sekunder på banen for Manchester United i den netop afsluttede sæson. Men skader og svingende form i den engelske landsholdstrup ser nu ud til at have åbnet op for et overraskende comeback for Owen Hargreaves.
Således satte Fabio Capello i går navn på 28 af de 30 mand, som hvert landshold i dag skal indberette til FIFA. Den italienske manager har dog ladet to pladser stå åben til sidste øjeblik, da han stadig mangler et par detaljer.
”Jeg har endnu to beslutninger.(..) Ja, men kun den ene,” udtalte Capello mandag, da han blev spurgt, om de var skadesrelaterede.
Ifølge blandt andre The Telegraph kan den ene af de to spillere meget vel være Owen Hargreaves, da Capello samtidig slog fast, at Garreth Barry ikke når at blive klar til slutrunden. Den tidligere FC Bayern-spiller har tidligere udtrykt håb om at komme med til VM.
OldTrafford.dk følger sagen.