Hargreaves: United har brug en en Kompany

Manchester United har brug for en midterforsvarer, men det skal ikke være en type som Mats Hummels. I stedet bør man finde en som Vincent Kompany, mener Owen Hargreaves.

Denne sæson har budt på store udfordringer i Manchester Uniteds defensiv, der har været ualmindeligt skadesplaget. I det centrale forsvar alene har ni forskellige spillere fået spilletid, og holdet har brug for forstærkning på den position, mener Owen Hargreaves.

Den tidligere United-spiller tror, at hans gamle klub har tænkt sig at købe en midtbanespiller, men De røde djævle ville have bedre af at anskaffe sig en midterforsvarer.

– Det, de har brug for, er en ny Nemanja Vidic, en ny Rio Ferdinand til at supplere de andre nede bagved, siger Hargreaves til The Independent.

– Jeg synes ikke, de har brug for Mats Hummels, selv om han er en god fodboldspiller. Jeg synes, han er en af de bedste afleveringsspillere i forsvaret, men jeg synes, de har brug for en forsvarer. En, som kan klare én mod én – som en Vincent Kompany. Det er præcis, hvad de har brug for.

Den forhenværende engelske landsholdsspiller, der blev ganske upopulær i United efter sit skifte til Manchester City, forudser desuden, at klubben ender på en trejdeplads i ligaen med Chelsea og netop City som etter og toer.

Forrige artikel

Carrick er ny viceanfører

Næste artikel

Jones: De skiftende forsvarsspillere fortjener ros

ANNONCE