Harry og Gary hylder Keane med Platt

Den irske midtbanespiller måtte tilsidst give op i kampen mod den hofte-skade som har plaget ham i utallige år. Ireren kan nu se tilbage på en stor…

Den irske midtbanespiller måtte tilsidst give op i kampen mod den hofte-skade som har plaget ham i utallige år.

Ireren kan nu se tilbage på en stor karriere, hvor han, ifølge Gary Pallister, hans tidligere holdkammerat i United, var en af de største i den engelske storklub.

“Jeg tror han var det tætteste på Bryan Robson man kunne komme. De var måske lige ved siden af hinanden. De var begge fortræffelige spillere for United og hvis du gik ind i en kamp, så var det typer som dem du ville have med,” udtaler Gary Pallister i dag til Sky Sports.

“Pally” spillede sammen med Keane i United indtil han selv stoppede i klubben tilbage i 1998.

“Han imponerede alle. Han var en fantastisk spiller, en leder, en inspiration. Når tingene var hårde, så var han den som spillerne og supporterne kiggede på for at komme igang igen.”

Pallister fremhæver semifinalen imod Juventus i 1999 i Italien som et af de store øjeblikke i Keanes karriere.

“Da han scorede på hovedstødet imod Juventus inspirerede han holdet til at vinde trofæet. Selvfølgeig var ikke han med i finalen selv og dét var var nok en af hans største fortrydelser, men fansene og spillerne vil alle huske ham for spilleren han var på banen.”

Platt: Standarden afgjorde det

Hos David Platt, så var der også hyldest at spore. Platt måtte ligeledes give afkald på sin karriere efter problemer med hoften.
Han mener at Keane, ligesom ham, tilsidst indså at kampen mod at genvinde tidligere tiders standard var for hård.

“Kun tiden vil vise det. Da jeg var i Arsenal fandt jeg i mit sidste år ud af at jeg ikke kunne matche den stadnard, som jeg ville, ikke kun i kampene, men også itræningen og jeg tror dét spillede en rolle.
Det handler ikke om at give sig 100%, men om hvad de 100% er,” udtaler Platt ifølge SportingLife.

Harry Redknapp hylder Keane

Portsmouth manager Harry Redknapp følger de to andre trop og hylder Roy Keane efter dagens svære beslutning.

“Det er ærgeligt. han var en fantastisk spiller, men Roy vidste hvornår det var på tide at kalde det en dag. Man kan ikke forsætte i uendelighed.
Men han havde en stor karriere og var en stor spiller for Manchester United.”

Forrige artikel

Fergie hylder mesteren

Næste artikel

Vidics VM forbi

ANNONCE