Henderson får ny kontrakt og udlejes til Sheffield

Manchester United bekræfter, at de har forlænget aftalen med Dean Henderson, så den løber til 2022 med mulighed for et ekstra år. Samtidig udlejes målmanden til Sheffield United i hele kommende sæson.

Den 22-årige målmand fra Uniteds akademi fremtid er kommet på plads: Han binder sig til Old Trafford frem til minimum 2022 og sendes til Sheffield United for at få Premier League-erfaring. 

Det har Manchester United offentliggjort fredag eftermiddag. 

– Klubben har været fantastisk til at desgine en indivuel vej til mig, som vil sikre, at jeg indfrier mit potentiale og præsterer på det højeste niveau, siger Dean Henderson til manutd.com.

– At underskrive kontrakten er sådan et stolt øjeblik for mig selv og min familie. Jeg har arbejdet hårdt for at komme hertil, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at betale tilbage for den tillid, klubben har vist mig, siger han.

Også manager Ole Gunnar Solskjær er godt tilfreds:

– Dean havde en fantastisk sæson i Sheffield United, og han har en stor fremtid foran sig. Jeg er meget glad for, at han har underskrevet kontrakten. Han er endnu et stort talent, som er kommet ud af akademiet, siger Solskjær.

– Vi har stor tiltro til Deans evner. Muligheden for at spille en fuld sæson i Premier League er perfekt for hans udvikling.

Dean Henderson har været tilknyttet Manchester United, siden han var 14 år gammel.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Blog: Er ungdom, mod og fight formlen på Uniteds genoprejsning?

Næste artikel

Sky: Juventus vil tilbyde Dybala for Lukaku

ANNONCE