Henriquez mester med hattrick i Kroatien

Den udlejede Manchester United-angriber Angelo Henriquez scorede tre gange, da hans hold, Dinamo Zagreb, i går vandt det kroatiske mesterskab.

Denne sæsons mest scorende Manchester United-spiller er hverken Wayne Rooney, Robin van Persie eller Radamel Falcao. Det er derimod Angelo Henriquez, der er udlejet til Dinamo Zagreb i Kroatien.

Den chilenske angriber scorede i går sine sæsonmål nummer 15, 16 og 17, da Dinamo sikrede sig klubbens tiende mesterskab på stribe. Det skete i en 5-1-udesejr over RNK Split. 21-årige Henriquez har kun brugt 22 kampe på at nå sine 17 scoringer. 

Henriquez var desuden ikke den eneste United-lejesvend, der lavede mål i går. Det samme gjorde Tom Cleverley, der med sin scoring hjalp Aston Villa til at vinde 3-2 over Everton. 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Pulis: Skulle bruge lidt held

Næste artikel

Sherwood vil beholde Cleverley

Relaterede artikler
Total
0
Share