12. marts er den dato, som mange Manchester United-fans allerede ser frem imod med frygt og ærgelighed.
Det er nemlig den dag, hvor Henke Larsson skal hjem til Helsingborg for at spille i Allsvenskan, men Helsingborg IF åbner nu op for at forlænge Henke Larssons ophold i Manchester United.
“Først og fremmest ligger beslutningen hos Henrik,” udtaler HIFs talsmand Sten-Inge Fredin til Aftonbladet.
Vil Henke blive, så må vi tage diskussionen op med Manchester United. Vi vil ikke tvinge en spiller tilbage, som ikke vil tilbage,” lyder Helsingsborgs meget sympatiske holdning.
Sir Alex Ferguson har op til flere gange slået fast, at Henke vender hjem den 12. marts, men med lidt svensk velvillighed, så kan dette altså ændres hurtigt.