Manchester United planlægger at præsentere Rasmus Højlunds trøjenummer inden weekendens kamp mod Arsenal. Det beretter Manchester Evening News.
Danskeren har båret nummer 17 i sin tid hos Atalanta. Dette nummer er ledigt efter at Fred tidligere i transfervinduet blev solgt til Fenerbahce.
Højlund kom til Manchester fra den italienske klub Atalanta i en handel der var op til ca. 625.000.000 danske kroner værd. Han ankom med en skade i ryggen, der har forhindret ham i at komme på banen i de første kampe.
Alt lader dog til at han snart er ved at være klar til kamp. Han begyndte at deltage fuldt ud i træning på Carrington i sidste uge.
Manchester Evening News anskuer, at Rasmus Højlund er klar til at deltage i weekendens kamp.
Rasmus Højlund blev i går præsenteret som en del af den danske landsholdstrup til den forestående kvalifikation til Euro 2024.
På Danmarks landshold bærer Højlund trøjenummeret 11. Dette nummer er for nyligt blevet ledigt i United-truppen efter afskeden med Mason Greenwood.
Hos landsholdet er Højlund hurtigt blevet en nøglespiller. Kasper Hjulmand har sågar været forbi Uniteds træningsfaciliteter for at se danskerens form tidligere på ugen.