Det er kun to point der skiller de tre førende hold i Premier League. Arsenal med 30, Chelsea med 29 og United med 28 point. Ifølge Howard bliver det et hold fra den trio, der vinder mesterskabet.
“Hver eneste uge er det en kamp om at blive ved med at vinde, blive ved med at holde kontakt med de andre to.” sagde Howard til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.
Selvom Tim Howard først kom til Premier League i sommers, er han klar over hvor utrolig tæt det er i år.
“Ingen giver noget som helst væk. Når vi ser de andre har vundet ved vi at vi bliver nødt til at gøre det samme.”
“Vi føler at det vigtigste er at følge med de to andre hold i toppen. Det ser ud som om det bliver mellem os tre.”
Forfølgerne til den førende trio er Charlton med 21 point tæt forfuldt af Birmingham med 20 point. Hold som Liverpool og Newcastle ligger henholdsvis nummer 8 og 10.
Uniteds næste kamp bliver den 22. november mod Blackburn efter en pause på grund af EM-playoff kampe og venskabskampe. Arsenal møder velspillende Birmingham, mens Chelsea møder Southampton.
Den 30. november tørner United og Chelsea sammen på Stamford Bridge. Ud af de sidste to kampe på Stamford Bridgte mellem Chelsea og Manchester United, har United fået en uafgjort og en sejr.