Howard kan koste United mesterskabet

Det engelske fodboldforbund undrer sig over, at Tim Howard ikke spillede for Everton, da de i sidste weekend mødte Manchester United. Howard spillede…

Det engelske fodboldforbund undrer sig over, at Tim Howard ikke spillede for Everton, da de i sidste weekend mødte Manchester United.

Howard spillede ifølge Evertons manager ikke, fordi der forelå en aftale mellem United og Everton om,at han ikke skulle spille som en del af hans permanente aftale til Everton, som han først var udlejet til.

Men sådan en aftale er stik imod Premier Leagues regler, og til søndagsavisen News Of The World siger FA, at de nu vil kigge aftalen nærmere igennem.

“Vi vil kontakte begge klubber hurtigst muligt for at finde ud af, hvad der er sket. Da Howards transfer er en permanent transfer, så der ingen grund til ikke at spille mod Manchester United,”udtaler talsmanden Dan Johnson til avisen.

“Havde sådan en klausul været inkluderet i aftalen, så ville vi ikke tillade den. Det ville være et klart bevis på involvering af en tredje-part. Og vi har bestemt ingen information om, at han, Howard, ikke kunne spille den 28. april mod United.”

Ifølge Reuters så kan et så alvorligt brud på reglerne i værste fald betyde fratagelse af point.
Spørgsmålet er dog hvor sandsynligt, at det er, efter West Ham tidligere på ugen “kun” blev tilkendt en bøde på 5,5 mio. pund for to ulovlige transfers.

Forrige artikel

Se Arsenal - Chelsea på Den Glade Gris

Næste artikel

Drinking ban til spillerne

ANNONCE