Hughton: Vi var uheldige

Det var naturligvis en skuffet Norwich-manager, der efter kampen mødte pressen.

United vandt med 1-0 på Carrow Road mod Norwich, men hjemmeholdet spillede en ganske god gang fodbold, og havde flere gode chancer for at score og få point ud af kampen.

Det var derfor en skuffet Norwich-manager, som efter kampen snakkede med BBC. Og vindermålet fra Welbeck kom udelukkende på en tilfældighed, mente Chris Hughton.

– Jeg synes vi var fantastiske igennem hele kampen. Vores organisation var fremragende, og vi havde selv nogle gode muligheder. Ud fra spil og chancer, så er det at stå med et nederlag nu her, ret tungt. Vi var rigtig gode i mange aspekter af spillet i dag. Men mål afgør fodboldkampe, og deres mål var et heldigt en af slagsen.

– Deres mål kom via tilfældigheder og held, da et par berøringer endte for fødderne af Danny Welbeck, sagde Chris Hughton efter kampen i følge BBC Sport.

Efter dagens kamp er Norwich nummer 14 i Premier League, mens United hænger på i slipstrømmen i toppen af ligaen.

 

Forrige artikel

Welbeck: Opbygger momentum

Næste artikel

Rooney forventes klar mod Spurs

ANNONCE