Hvad gør du nu, Carrick? Yoro meldes ude af Chelsea-kamp

Michael Carrick står med et forfærdeligt hovedbrud forud for Chelsea-kampen lørdag aften.

Harry Maguire er ude med karantæne. Det samme er Lisandro Martinez. Og Matthijs de Ligt ved vi ikke, hvornår vi får at se igen.

Derfor var det oplagt, at Leny Yoro og Ayden Heaven skulle danne et urutineret stopperpar lørdag aften på Stamford Bridge.

Ja, eller hvad?

For nu melder journalisten Samuel Luckhurst på X, at Leny Yoro ikke er rejst med holdet til London grundet en mindre skade.

Det betyder altså, at fire ud af fem stoppere i førsteholdstruppen ikke er til rådighed i en drømvigtig kamp mod Chelsea.

Hvad gør man så?
Gode råd er naturligvis dyre, når mulighederne falder på stribe.

Lad os starte med at slå fast, at det – medmindre der falder endnu en overraskelse – er så godt som 100 procent sikkert, at Ayden Heaven spiller den ene plads i midterforsvaret. Men han skal jo have en makker.

Den oplagte mulighed er at rykke Luke Shaw ind i midterforsvaret, som han har gjort så ofte før. Det vil sandsynligvis åbne for, at Noussair Mazraoui og Diogo Dalot vil kunne spille samtidig. Alternativt kunne han i teorien også rykke Mazraoui derind.

Vil Carrick mod forventning prøve noget mere vovet af, kan han kigge mod Godwill Kukonki fra ungdomsholdet, der har vist sig ufatteligt flot frem i 2026, og som formentlig også bliver belønnet med en plads i truppen.

Dernæst vil man også kunne rykke Casemiro ned for at få erfaring i bagkæden, hvis Carrick insisterer på at beholde Luke Shaw ude på backen.

Ifølge Manchester Evening News lyder truppen således:

Lammens, Bayindir, Heaton, Mee; Shaw, Dalot, Heaven, Mazraoui, Malacia; Bruno Fernandes, T. Fletcher, Mount, Mainoo, Ugarte, Casemiro; Sesko, Cunha, Amad, Zirkzee, Mbeumo, Lacey.

Der er dog ingen tvivl om, at det er forfærdeligt nyt for Carrick, der må langt ned i sine alternativer.

Kampen spilles lørdag aften klokken 21 på Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge.

Skriv et svar
Forrige artikel

Michael Carrick giver skadesopdatering forud for topopgør

ANNONCE