Hvilke United-spillere er med i kvartfinalerne ved VM?

Manchester United har fortsat 11 spillere tilbage ved VM i Qatar.

14 spillere fra Manchester United blev udtaget til VM-slutrunden i Qatar.

Men blot få dage inde i turneringen blev det tal reduceret til 13, da klubben afskedigede Cristiano Ronaldo som følge af et kontroversielt interview med journalisten og tv-værten Piers Morgan.

Tirsdag blev de sidste ottendedelsfinaler færdigspillet på en aften, hvor Bruno Fernandes og Diogo Dalot spillede Portugal videre med en 6-1-sejr over Schweiz. Dermed er 11 Uniteds-spillere klar til kvartfinalerne ved VM.

Som bekendt måtte vi allerede sige farvel til Christian Eriksen efter gruppespillet, da det danske landshold ikke formåede at spille sig forbi Tunesien, Frankrig og Australien. Derudover måtte Facundo Pellistri og Uruguay drage tidligt hjem trods fire point i gruppespillets tre kampe.

Uanset hvordan resultaterne flasker sig i de kommende kvartfinaler, kan det med sikkerhed siges, at der vil rejse flere United-spillere hjem til Manchester, når kvartfinalerne er overstået. Det skyldes, at flere landshold med United-spillere på holdkortet møder hinanden, hvilket vil sende flere United-spillere hjem fra Qatar i weekenden.

Overblik over tilbageværende United-spillere ved VM:

England: Harry Maguire, Luke Shaw og Marcus Rashford

Brasilien: Casemiro, Fred og Antony

Portugal: Diogo Dalot og Bruno Fernandes

Frankrig: Raphaël Varane

Argentina: Lisandro Martinez

Holland: Tyrell Malacia

 

Forrige artikel

7. december: Giftgrøn 3.-trøje eller kvalmende design?

Næste artikel

Reservespækket start-11'er mod Cádiz

ANNONCE