7. december: Giftgrøn 3.-trøje eller kvalmende design?

I dagens låge har vi at gøre med en trøje, der på trods af sin endnu korte historik, har optjent sin plads i julekalenderen på grund af sin kontroversielle modtagelse og foreløbigt mindeværdige involveringer i nogle af sæsonens mest omtalte opgør.

Om trøjen:

“Trash” og “🤢🤮🤢” var nogle af de reaktioner som dagens trøje mødte ved sin lancering på twitter. Nogle sammenlignede endda trøjen med en gulgrøn refleksvest.

Manchester United beskrev trøjen på sin hjemmeside som:
“(…) an eye-catching jersey (…) thanks to the vibrancy and striking geometric pattern that has been incorporated into the design.” Iøjnefaldende blev den i hvert fald…

Klubben afsluttede således sit indlæg af med at skrive:
“The new third kit will be worn for the first time on the pitch in this Saturday’s Premier League away game against Brentford”.
Og netop denne kamp står nok stadig frisk i erindringen for mange af os endnu… Den limegrønne 3.-trøje fik langt fra sin bedst tænkelige start efter at Brentford FC formåede at ydmyge de grønklædte Manchester United med 4 mål efter 35 minutter spillet.

På trods af en ringe modtagelse fra fanbasen og et pinligt reality-check hos Thomas Franks tropper, har vi på redaktionen besluttet at trøjen alligevel har en plads i vores top-24 julekalender grundet medieomtalen og debatten som trøjen har skabt, men også på grund af sit interessante design og farve. For er designet virkelig så slemt endda?

Efter at støvet fra Brentford-kampen har lagt sig, lader det til at trøjen langsomt har vundet nogle united-fans hjerter, herunder denne artikels skribents hjerte. Tro det eller ej, men det er faktisk ikke første gang vi ser denne neon-grønne trøje båret af en Manchester United-spiller. Farven er faktisk set i én sæson og vi skal ikke længere tilbage end 19/20 sæsonen hvor David Gea trak i en ligeså neon-grøn målmandstrøje, dog med et lidt andet mønster.

Derudover er trøjen også sjov fordi den med sit zig-zag-mønster til forveksling ligner den nigerianske trøje fra VM 2018 som blev udsolgt ved sin lancering. Skægt hvordan modtagelsen af to trøjer med så mange ligheder kan opnå så forskellige modtagelser.

Bedste minde og den første spiller vi tænker på:

Skal vi ikke aftale at Brentford-affæren lægges bagos fra nu af og at vi i stedet fokuserer på de positive øjeblikke? Aftale.

Ét af vores yndlings-øjeblikke i denne trøje er produceret af vores nye stjernefrø Alejandro Garnacho ved hans giftige første europæiske mål for seniorholdet. Efter at have sat en smuk kasse ind og kommentatoren havde ytret: “The boy can play!”, lagde Garnacho sine sammenfoldede hænder på sit bryst og lænede sig tilbage med lukkede øjne til ære for sit idol Christiano Ronaldo, der desuden lagde oplægget til Garnachos mål.

Se Garnachos Europa League mål herunder, der rettede lidt op på den grønne trøjes hvilende forbandelse.

 

Forrige artikel

Serie: Historien om 7-tallet – Steve Coppell

Næste artikel

Hvilke United-spillere er med i kvartfinalerne ved VM?

ANNONCE