I hvert fald ikke, hvis man skal tro hans eget udsagn, der kom i går fredag. Wenger kan nemlig ikke se, at han skulle have sagt noget, der kunne have fået sat sindene i kog.
Sir Alex og Wenger blev i denne uge enige om, at begrave stridsøksen frem mod de to klubbers dyst på Highbury d. 1. februar, efter at begge kom med spydige kommentarer mod hinanden i løbet af ugen. FA bad begge om at tie stille, noget Wenger ikke forstår noget af.
“Vi har allerede mødtes én gang siden skandalekampen i oktober, og jeg har ikke sagt noget siden da. Hvad har jeg sagt siden da, der har været forkert? Intet er svaret,” sagde Wenger i går på et pressemøde forud for Arsenals søndagskamp mod Newcastle. Wenger lovede ydermere, at han vil give Sir Alex hånden, når de to mødes om halvanden uge.