Indisk industrigigant afviser United

Manchester United er i øjeblikket i gang med at sende tilbud rundt til en række af verdens største firmaer i håb om at finde den nye hovedsponsor i…

Manchester United er i øjeblikket i gang med at sende tilbud rundt til en række af verdens største firmaer i håb om at finde den nye hovedsponsor i klubben.

Men klubben løb ind i et nederlag, da de mødtes med den indiske industrigigant Tata Group.

Efter at have sendt Tata Group et forslag til sponsoratet, så mødtes parterne fornyelig til en uformel snak, hvor Tata Group skulle have afvist Uniteds interesse.

“Tata har ikke nogen planer om at sponsorere nogen fodboldklubber på nuværende tidspunkt.
Manchester Uniteds marketing var i Indien og ville mødes med Tata, hvor vi indvilgede i et møde.
Der er intet formelt tilbud eller planer om et sponsorat,” slår en talsmand fra gruppen fast til den indiske avis Mid Day tirsdag.

Manchester Uniteds sponsorat med AIG udløber efter næste sæson.

Forrige artikel

For god ordens skyld

Næste artikel

Berbatov føler sig alene uden trofæer

ANNONCE