Ingen adgang i spillertunellen for City-filmhold

Manchester City bliver fulgt af et filmhold, der laver en dokumentar om klubben. Der bliver dog ingen adgang for dem i spillertunellen på Old Trafford.

“De støjende naboer” fra Manchester City bliver i denne sæson fulgt af et filmhold, som er i gang med at lave en Amazon-dokumentar om holdets anden sæson med Pep Guardiola i spidsen. 

Producenterne af dokumentarfilmen har bedt om adgang til spillertunellen og Citys omklædningsrum på Old Trafford til søndagens kamp, men seerne af dokumentaren – når den engang er færdig – må altså undvære billeder fra lige op til, under og lige efter sæsonens første Manchester-derby, skriver Manchester Evening News.

Det er angiveligt på grund af pladsmangel i området, fordi der i forvejen er enormt stor efterspørgsel fra medier for at få lov til at få plads. Der er i forvejen 23 tv-rettighedshavere, der skal have plads i spillertunellen, og derfor har man ikke kunnet finde plads til Manchester Citys filmhold.

Manchester United-Manchester City søndag klokken 17.30 på TV3 Max

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Pogba forstår det røde kort

Næste artikel

Mata: City har ikke vundet endnu

ANNONCE