Den polske målmand findes interessant i både Italien og andre Premier League-klubber, skriver Goal.com.
På seks sæsoner er det blevet til 55 optrædener for Kuszczak, der senest stod mellem stængerne tirsdag aften, hvor West Ham fik fire bolde ind bag målmanden.
28-årige “PIG” har tidligere sagt, at han ønsker sig væk fra klubben, hvis der ikke er udsigt til mere spilletid. Og med købet af Anders Lindegaard – og måske endnu en keeper – ser chancerne ikke bedre ud for Kuszczak.
“Tomasz vil ikke være en tredjemålmand, det er der ingen chance for. Han ville være førstevalg i de fleste klubbern, og efter en frustrerende tid vil han nu spille,” siger en kilde til Goal.com.
Polakken skulle igen i sidste uge have forklaret Sir Alex Ferguson sine bekymringer på et møde, og han får eftersigende lov til at finde sig en ny klub til januar.
Goal.com skriver, at de erfarer, at der er interesse fra England og Italien. Kuszczak er dog opsat på at vælge muligheden for startopstilling frem for størrelse af klub.
Han blev købt i 2006 for fire millioner pund, hvorefter han tog på et sæsonlangt lån til West Bromwich Albion.