Jaap Stam forventer at blive hyldet

Den store hollænder kunne den dag i dag stadig spille for “De Røde Djævle”, hvis han ikke havde kommet på tværs med Sir Alex Ferguson. Stam har også op…

Den store hollænder kunne den dag i dag stadig spille for “De Røde Djævle”, hvis han ikke havde kommet på tværs med Sir Alex Ferguson.

Stam har også op til flere gange udtalt, at han aldrig ønskede at forlade United, da han stadig havde store følelser til klubben.

Men på onsdag står Stam overfor sit gamle hold når Milans stjerne-mandskab møder Uniteds ditto. Her træder den stærke forsvarsspiller ind på Old Trafford og møder de fans, som engang forgudede ham, for første gang siden sit skifte. Men hollænderen forventer at blive hyldet frem for buhet af:

”Jeg er klar til at vende tilbage til Old Trafford, det er første gang, siden jeg forlod dem i 2001. Jeg har ikke talt med nogen fra Uniteds trænerstab siden. Jeg har stadig nogle venner der, og de har fortalt mig, at jeg ikke vil blive buhet af. Tværtimod, så forventer jeg at få et bifald og en varm velkomst,” udtalte Jaap Stam overfor den italienske avis, Il Giornale.

Forrige artikel

Politiet: United skyld i uroligheder

Næste artikel

Solskjær kommende spiller for FC United?

ANNONCE