Januzaj glad for debutkamp på Old Trafford

Manchester Uniteds stortalent, Adnan Januzaj, fik sin debut i Premier League i dag imod Crystal Palace på Old Trafford, og belgieren var glad for den modtagelse, han fik.

Manchester United vandt i dag 2-0 over Crystal Palace på Old Trafford, og der var to belgiere, der fik deres debut på stadionet i Manchester.

Fellaini spillede sin første kamp nogensinde for Manchester United, efter han blev købt i de sidste sekunder af sommerens transfer-vindue for £27,5 millioner.

LÆS MERE: Fellaini var hamrende nervøs

Og selvom Fellaini er sommerens store indkøb i Manchester United, så er Adnan Januzaj – som den anden belgier i kampen, der fik sin debut på Old Trafford – også på alles læber efter kampen.

Fik ekstra power af fansene

Det 18-årige stortalent skabte chancer og var farlig fra sit udgangspunkt på venstrekanten, efter han erstattede Ashley Young midt i anden halvleg.

Januzaj udtalte selv efter kampen, at han også var godt tilfreds med sin blot anden optræden for Manchester United på konkurrencenivau, efter han også spillede med for United i Community Shield i august.

– Jeg synes, jeg lavede nogle gode ting, og det var kun min debut (på Old Trafford, red.). Jeg bliver nødt til at fortsætte med arbejde med de ting, jeg gjorde på banen, siger Adnan Januzaj.

– Jeg er glad for den virkelig gode modtagelse. Fansene gav mig en smule ekstra kræfter, da jeg kom på banen, og jeg er glad for modtagelsen.

David Moyes var også henrykt for Januzajs opræden og fortalte efter kampen, at han havde rost ham i omklædningsrummet foran de andre spillere.

Forrige artikel

Fellaini: Jeg var nervøs

Næste artikel

U18: Mitchell sikrer endnu en sejr

ANNONCE