Januzaj og Shaw skal lære at lave mad

United har hyret en kok, der kommer hjem til nogle af de unge talenter og lærer dem at lave mad.

Det kan godt være at spillere som Adnan Januzaj og Luke Shaw er store stjerner på banen, men derfor skal de stadig lære at lave mad og leve sundt. Derfor har United nu hyret en kok, der skal lære de unge at lave ordentlig mad.

Vi kender det alle fra skolen, hvor vi har haft faget der nu hedder madkundskab. Der lærte vi at lave sund mad og holde styr på køkkenet, det skal nogle af Uniteds unge profiler nu også lære.

– Nogle af vores spillere – heriblandt førsteholdsprofiler som Luke Shaw og Adnan Januzaj – er stadig teenagers og har ikke lært at lave mad. Så vi sender en kok hjem til dem. Her kigges der på køleskabet, og kokken vil sortere i indholdet og sørge for at få det fyldt op med sunde madvarer.

– Herefter vil de lære at lave nogle sudne retter. De fleste har 30.000 pund designer køkkener, som ville passe ind i restauranter med Michelin-stjerner, men de kan knap nok bruge en mikroovn, for slet ikke at snakke om en almindelig ovn, siger en kilde fra United til the Sun.

Da Louis van Gaal havde valgt at give truppen fri i går, kan det altså være, at Januzaj og Shaw har haft travlt i køkkenet med at forberede en sund juleret. Forhåbentlig giver det pote på banen, hvis de unge stjerner lærer også at være stjerner i køkkenet.

Forrige artikel

Van Gaal: Mangler at finde drømmeposition til Di Maria

Næste artikel

Van Gaal jagter ligaguld

ANNONCE