Van Gaal jagter ligaguld

Manchester United har ikke opgivet drømmen om at kunne kalde sig mestre efter sæsonen. Sådan lyder det fra Louis van Gaal.

Manchester United har i øjeblikket ti point op til Chelsea på førstepladsen godt halvvejs inde i sæsonen. Alligevel har Louis van Gaal stadig som overordnet mål at sikre United guld til maj. 

Det slår den 63-årige hollænder nu fast. 

– Vores mål er stadig at blive mestre i slutningen af sæsonen. Det er altid at være nummer et. Sammen med mine spillere og min stab forsøger vi at opnå mere, end de andre forventer, siger van Gaal til Fifa.com. 

Efter en turbulent start på sæsonen er United ubesejret i de sidste syv kampe. 

Senere i dag tager man mod Newcastle, på søndag venter Tottenham og nytårsdag gælder det Stoke. 

Forrige artikel

Januzaj og Shaw skal lære at lave mad

Næste artikel

Van Gaal: Januzaj bliver her

ANNONCE