Januzaj tæt på ny kontrakt

Ifølge The Guardian vil Adnan Januzaj inden længe skrive under på en ny langvarig kontrakt med Manchester United.

18-årige Adnan Januzaj har imponeret internt i Manchester United det sidste års tid, og nu er belgieren tæt på at forlænge sin aftale med de engelske mestre.

Det skriver The Guardian, der erfarer, at de to parter er nået langt i forhandlingerne, og at der bliver tale om en længerevarende kontrakt.

Januzaj skiftede til United fra Anderlecht for to år siden og afløste i søndagens Community Shield-kamp Robin van Persie i anden halvleg.

Både Barcelona og Juventus menes at have haft følere ud til offensivspilleren, der dog tidligere på sommeren slog fast, at han ønsker at blive på Old Trafford.

Forrige artikel

Smalling: Shield-sejren vil inspirere de unge

Næste artikel

Rooney måske med lørdag

ANNONCE