– Jeg er glad på fansenes vegne

Louis van Gaal var glad for sejren over City, specielt fordi den betyder ekstra meget for United-fansene.

Sidste sæson var en prøvelse for Uniteds fans, hvor hverken spillet eller resultaterne levede op til forventningerne. Spillet haltede også i perioder i efteråret, men er de seneste måneder for alvor begyndt at fungere.

På det seneste er det blevet til sejre over tophold som Tottenham, Liverpool og Manchester City, og dagens sejr mod de lyseblå fra Manchester lunede derfor ekstra meget hos van Gaal, der dog mener sejren betyder mere for fansene end ham selv.

– Sejren betyder tre point for mig. Fire point ned til 4.pladsen. Jeg er meget glad på fansenes vegne, da jeg har set hvad det betyder for dem. De har altid støttet os, også da resultaterne ikke var gode. Så jeg er meget glad på deres vegne, det var et fantastisk resultat og til dato den bedste stemning jeg har oplevet her på stadion, sagde van Gaal.

Den hollandske manager var dog ikke tilfreds med alle dele af spillet i dagens sejr på 4-2. De første ti minutter var van Gaal ikke tilfreds med.

– Vi startede rigtig skidt, det var ikke det United-hold vi har set de seneste kampe. Vi var vældig nervøse, og fik slet ikke presset dem i starten. Men så fik vi scoret et mål – efter en assist af David de Gea – og derfra kunne man se mere selvtillid på mit hold, og vi startede med at følge vores plan for kampen og fik tempo i spillet. Anden halvleg var markant bedre end første, lød det efter sejren fra Louis van Gaal.

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Mata: Fænomenal stemning på Old Trafford

Næste artikel

Van Gaal: Young var kampens spiller

Relaterede artikler
Total
0
Share