Ji-sung Park om United-exit: Fem kampe uden spilletid var afgørende

Manglende spilletid blev i sidste ende afgørende for, at den tidligere Manchester United-favorit, Ji-sung Park, skiftede til Queens Park Rangers i 2012.

Fem kampe i træk uden spilletid var for meget for Ji-sung Park. Det fortæller den tidligere United-spiller I UTD Podcast, Manchester Uniteds Officielle Podcast, hvor han åbner op om sit skifte væk fra klubben i 2012.

– Den sidste sæson (11/12-sæsonen, red.) var den eneste, hvor jeg oplevede, at jeg ikke fik spilletid i fem kampe i træk, mens jeg ikke havde nogen skader, fortæller Park og uddyber:

– Det så jeg som et signal [om at min tid i Manchester United lakkede mod enden], fordi jeg altid havde bidraget. Uden skader havde jeg maksimalt gået glip af tre kampe i træk, men fem i træk er svært for en spiller, så jeg tænkte, at det var på tide at forlade klubben.

Trods den begrænsede mængde spilletid i det, der viste sig at være Parks sidste sæson, ønskede Manchester United at beholde den hårdtarbejdende midtbaneslider.

– Klubben ville faktisk have mig til at blive, og jeg talte med Sir Alex Ferguson om det, men det var første gang, at jeg var gået glip af fem kampe, uden jeg havde nogen skader. 

Det resulterede i, at sydkoreaneren måtte træffe en svær beslutning om at forlade Manchester United efter at have spillet 204 kampe for klubben.

– Det var virkelig hårdt, fordi jeg aldrig før havde været i en klub i syv år, fortæller han og fortsætter:

– Jeg havde alt der. Venner, familie, alle havde fundet sig til rette. Så jeg havde det godt og følte mig hjemme. Men jeg blev nødt til at tage en beslutning. Jeg var 31 år, og det var nok den sidste mulighed, jeg havde, for at skifte klub. (…) Det var meget, meget svært for mig at skifte. 

Forholdet til Sir Alex

Sir Alex Ferguson var manden, der i 2005 hentede Ji-sung Park til Manchester United fra PSV Eindhoven, og Park forklarer, at Ferguson havde en gestus klar til ham, da han havde truffet beslutningen om at forlade klubben.

– Sir Alex forstod, hvordan jeg havde det, og han skrev et brev til mig, som jeg stadig har den dag i dag. Det brev har stadig stor betydning for mig. Jeg er virkelig taknemmelig for det (…), forklarer Park og afslører samtidig en speciel detalje i brevet:

– Vi snakkede ikke så meget ansigt til ansigt [da jeg ønskede at skifte]. Han sagde bare ”Held og lykke i fremtiden, og jeg ønsker dig alt det bedste”, og faktisk var der en vigtig detalje i det brev, jeg modtog fra ham. Hans barnebarn ville ikke have, at jeg skiftede.

Ji-sung Park nåede at vinde 11 trofæer som Manchester United-spiller. Heriblandt tæller fire Premier League-titler og et Champions League-trofæ, hvor han dog ikke spillede i finalen, da han ikke blev udtaget til kamptruppen.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Rygte: United vil tilbyde Maguire ny kontrakt

Næste artikel

Ince om Van de Beek situation: Solskjær har løjet for ham

ANNONCE