Jimmy Murphy har været en af de største helte i Manchester United, men alligevel er det ikke den walisiske assistenttræner, som de fleste tænker på, når der snakkes München-ulykken, The Busby Babes eller Europa Cup-sejren i 1968.
Murphy døde i 1989 og tilegnes stor andel i Sir Matt Busbys succesrige mandskab og ikke mindst genopbygningen af holdet efter flyulykken i 1958.
Han blev i dag hyldet i sin hjemby Pentre, hvor en mindetavle blev sat op ved en lille ceremoni, hvor blandt andre Nobby Stiles deltog.
En af Jimmy Murphys sønner, som er opkaldt efter sin far, udtaler til Wales Echo:
“Hans liv var Manchester United. Det tog 90% af hans liv, fordi han havde så mange følelser for det,” siger Jimmy Murphy om sin far, som senere i karrieren skulle have afvist trænerjobs for blandt andre Juventus og Arsenal.
Murphy forblev træner i United til 1971.
Murphy var ikke med på flyet, som styrtede ned med Manchester Uniteds hold ombord den 6. februar 1958 og overtog derfor holdet, mens Sir Matt Busby fortsat var indlagt på hospitalet i München.
Se video fra dagens ceremoni her