Jones er sådan set ikke skuffet over klubben, men han er ærgerlig over, at sæsonen, hvor Jones skulle prøve eventyret som lejesvend i fuld udstrækning, blev den sæson, hvor United fik problemer på midtbanen.
Tidligere har United haft helt op mod ni-ti spillere, der uden de store præstationsmæssige udsving kunne gå ind og dække af på Jones´ centrale midtbaneplads. Det var også en del af grunden til, at Jones først blev sendt til Preston og siden til Holland.
Derfra har 21-årige Jones kunne tænde for sattelitten og se United få større og større problemer med at finde spillere til lige netop hans plads. Derfor skal klubben både have folk udefra og Jones tilbage til næste sæson. Og trods udsigten til igen at få øget konkurrence, glæder Jones sig til at få prøvet sig af blandt de bedste.
“Jeg ved, at klubben formentlig går ud og henter minimum en ny til midtbanen, men sådan er det at være i United. Her skal du altid konkurrere med et par spillere fra første klasse.”
“Jeg kan ikke vente på, at det bliver min tur til at få chancen. Den sæson, hvor jeg tager ud som lejesvend, bliver desværre sæsonen, hvor der åbner sig en masse muligheder op på midtbanen. Det var som skæbnen, for i alle de foregående sæsoner har der været en lang kø af folk foran mig. Men man må bare komme videre og indse, at der ikke er noget at gøre ved det,” siger Jones til Manutd.com.