Jones: De nye er fantastiske

Phil Jones roser de nye spillere til skyerne. Han mener, at holdet står meget stærkt inden den nye sæson starter.

Forsvarsspilleren er sikker på, at United kan spille med om titlerne i år. De nye indkøb har gjort stort indtryk på Jones, og der kan måske vente endnu flere nye ansigter, inden den nye sæson skydes igang. 

– De nye er alle topspillere. Det er derfor, manageren har hentet dem til klubben, og de bidrager allesammen med deres individuelle kvaliteter, sagde Jones i følge Sky Sports. 

– Memphis har så mange tricks, at han kan afgøre kampene på egen hånd. Schweinsteiger er ren klasse, han har vundet alle de store trofæer indtil videre i sin karriere, så derfor bringer han en masse rutine til truppen.

– Darmian er en fantastisk back. Han er utrolig hurtig og skarp, det har i også set under pre-season. Morgan havde en fantastisk sæson i Southampton sidste år, og han vil også blive en vigtig brik for os i fremtiden. 

Skal kæmpe om trofæer

De seneste år har ikke ligefrem været succesfulde for holdet. Trofæskabet er ikke blevet åbnet i et stykke tid efterhånden, men det skal der laves om på nu. 

– Vi kan forhåbenligt gå videre til Champions League. Det vil blive en hård ude og hjemmekamp, men vi er mere end i stand til at klare det. Jeg tror, vi får en glimrende sæson, som vi håber at krydre med et par trofæer. 

– Vi har masser af selvtillid, og vi spillede nogle gode kampe i USA. Hvis du ser på de nye spillere, så vil de bringe kvalitet til truppen. Jeg mener, at Manchester United altid skal spille med om titlerne. 

Har du fået købt den nye Adidas Manchester United-trøje? Køb den her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

87.000 unikke brugere i juli 2015

Næste artikel

BBC: Di Maria til lægetjek i PSG

ANNONCE