Tit ser man vanskeligheder med omstillingen, når en spiller skifter den spanske liga ud med den engelske. Angel Di Maria er dog faldet til hurtigt, og lige nu er han nok den spiller holdet er mest afhængig af. Phil Jones er ligeledes imponeret over sin argentinske kollega, og han er ikke bange for at kalde ham en af de bedste.
– Han er en af de bedste i verden. Han er bare en fantastisk fodboldspiller. I omklædningsrummet er han en stille fyr, og han går mest rundt og passer sig selv. Det er dog ikke dette aspekt han tager med på banen, her er han alle vegne. De bolde han sender ind i feltet er fantastiske, og så har han bare den der fantastiske speed med bolden på fødderne, siger Phil Jones til Manutd.com.
Både Phil Jones og Angel De Maria har haft småskavanker efter kampen mod West Bromwich Albion. De seneste meldinger lyder dog på, at begge to er klar til at spille en rolle i braget mod Chelsea.