Jonny Evans ude i en måned

Skadesproblemerne i Manchester Uniteds bagerste kæde fortsætter. Jonny Evans dømmes ude i en måned med en ankelskade.

Det var ikke kun Manchester Uniteds selvtillid, der fik et slag i weekendens 5-3 nederlag mod Leicester City. Det samme gjorde Jonny Evans ankel. Det så ikke godt ud, da Jonny Evans måtte udgå. Efter at have forladt banen vendte han kort efter tilbage på udskiftningsbænken på krykker.

I dag foretog Manchester Uniteds lægestab en scanning af den nordirske forsvarsspillers ankel. Beskeden var nedslående: Han må se til fra sidelinjen i de kommende fire uger, skriver The Daily Telegraph.

Forsvarsspillerens skade kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor Manchester Uniteds bagkæde efterhånden er noget tyndt besat med skader til Phil Jones og karantæne til Tyler Blackett. Bedst som det så ud til, at Louis van Gaal snart skulle have alle sine forsvarsspillere til rådighed, bliver skadeslisten forlænget.

Jones er ude i de kommende tre uger, mens Blackett misser den kommende kamp mod West Ham United på lørdag.

Forrige artikel

Rygte: Gerard Pique tilbage til United?

Næste artikel

Rooney: Afskriv os ikke

ANNONCE