(Getty Images / Clive Brunskill)
Fra 1.-24. december udkommer OldTrafford.dk med en ny låge i vores julekalender, der handler om de gode fortællinger. Temaet er nemlig “bedste United-minde”. Herunder åbner du tyvende låge af vores julekalender.
På billedet ses den trio, vi dengang troede skulle være omdrejningspunktet for Uniteds fremtid. Sådan gik det desværre ikke – men det skal ikke ødelægge den gode julestemning eller afholde mig fra at dele Anders Hemmingsens historien om en mindeværdig tur til Old Trafford.
Old Trafford med drengene
Vi skal tilbage til den 4. februar 2024. United klasker West Ham med 3-0, og Anders Hemmingsen er på stadion for at opleve det hele på nærmeste hold.
Højlund bragte United foran, og Garnacho gjorde ham kunsten efter med scoringer til både 2-0 og 3-0.
En sjov sidenote er, at det faktisk også var Rasmus Højlunds 21-års fødselsdag. En anledning, der gjorde, at Anders ikke kunne lade være med at lykønske Højlund på Instagram.
Anders elsker at gå på stadion og er også ambassadør i Parken. Dog har han flere gange gjort opmærksom på, at han gerne giver posten videre, hvis en anden fodboldfan hellere vil have den.
Selv beskriver Anders, at han blev “blown away” af stemningen på Old Trafford. Og dét forstår man.
United leverede en blændende kamp, og som fans troede vi, at det skulle være starten på en ny æra.
Fan helt fra barnsben
Anders er i dag 39 år og har været United-fan i over 30 år. Han har haft trøjer med både Ole Gunnar Solskjær og Ryan Giggs og som mange andre var han stor tilhænger af en vis Sir David Beckham.
Selvom Anders selv siger, at han ikke er nogen taktisk ekspert, husker han tydeligt, hvordan United-spillerne altid var de mest eftertragtede, når der skulle byttes fodboldkort. Og som vi alle ved: gammel kærlighed ruster aldrig.
GGMU – og glædelig 4. december!
Highlights fra 3-0 sejren, som Anders Hemmingsen var på Old Trafford og opleve:




