Julekalender – 8. december: Martins magiske Manchester-Derby

Bag dagens låge gemmer der sig et stort minde fra en dansk sanger, der har fulgt Manchester United det meste af sit liv. Hans kærlighed til klubben startede i 90’erne. Han beskriver sin kærlighed til Manchester United som “passiv” i teenageårene, og som “genstartende i 2010 og på fuld ild i 2022”. Læs forsanger for Saveus, Martin Hoberg Hedegaards største øjeblik som United-fan!

Fra 1.-24. december udkommer OldTrafford.dk med en ny låge i vores julekalender, der handler om de gode fortællinger. Temaet er nemlig “bedste United-minde”.

Herunder åbner du den ottende låge af vores julekalender.

 

Det kan være svært at vælge sit største minde som Manchester United fan, når man har været fan siden 90’erne. Alligevel ligger det lige til højrebenet for Martin Hoberg Hedegaard.

Wayne Rooney havde mange beundrere gennem sin tid hos United. En af dem er forsangeren for Saveus, Martin Hoberg Hedegaard, der har været United fan siden 90’erne, hvor hans kærlighed for klubben startede på baggrund af et VHS-bånd af Peter Schmeichel – en spiller, som han som daværende målmand spejlede sig utrolig meget i.

Martin beskriver Rooney som “fuldstændig legendarisk”.

Martin beundrer Rooneys udvikling fra at have et rødglødende temperament til at være mere behersket og en mentor for de unge spillere.

Martins bedste United-minde

Martins bedste United-minde handler naturligvis om Wayne Rooney.

Vi skal tilbage til d. 12. februar 2011, hvor United tog imod bysbørnene fra Manchester City på Old Trafford.

En kamp, som United vinder 2-1.

Men det var ikke bare en kamp eller et Manchester Derby som alle andre.

Det var ØJEBLIKKET!

Sejrsmålet!

Øjeblikket, hvor alt stod stille for Martin. “Jeg gik bare amok.”

Jeg spørger Martin, om han kan prøve at tage mig igennem øjeblikket. Hvad sker der med hans krop, hvilke følelser får han?

– Det starter jo med et sindssygt indlæg af Nani. Så ser man Rooney i feltet, og jeg tænker “argh, han er ikke særlig høj, det er den forkerte, der står derinde. Så laver han bare et saksespark – det er fuldstændig sindssygt.

Martin beskriver yderligere, hvorfor det netop er det øjeblik, der er hans bedste. Han beskriver, at det er “mod de rigtige”.

– Der havde ikke været den samme omtale, hvis han havde scoret et saksespark imod Crystal Palace. Det har bare en ekstra betydning, og så elsker jeg bare Rooney.

Genopstandelse gennem venskab

Martin nævner, at han blev “passiv fan” i teenageårene, hvor musikken fyldte mere og mere.

Der sker dog noget, da han starter i gymnasiet.

Han kommer i klasse med en dreng, som også er United fan, og Martin ser, at der nu pludselig er noget, man kan bygge en relation på.

Den dag i dag er de to bedste venner, og de oplevede faktisk Martins bedste United-minde sammen.

Martin som fan i dag

Martin understreger, at United stadig kan få ham op ad stolen, men på en anden måde end dengang.

– Man kommer på en anden måde ud over kanten lige nu, fordi man ønsker at opleve, at de kommer på sporet og er stabile. Det i sig selv, kan gøre mig meget engageret.

Selvom United ikke deltager i nogen mesterskabssnak, så kan det stadig få Martin op ad stolen, og han slutter af med at sige, at for ham handler det mest om at se United spille godt. Han savner den store grundfølelse af, at der spilles god fodbold på Old Trafford, og at der er fundet noget, der fungerer.

Hvis du – ligesom Martin – længes efter de gode gamle United-dage, kan du gense højdepunkterne fra kampen, der står som hans største øjeblik, herunder.

https://www.youtube.com/watch?v=_ftweWI8CzM

Skriv et svar
Forrige artikel

Optakt: Hvis ikke man kan vinde den her ...

ANNONCE